Ønsker du også at eksportere dine naturlige og økologiske produkter?


Lad mig hjælpe dig i gang og tage hånd om din fremtidige eksport

Om Højen Organics

Mit hjerte banker for økologi, og jeg har igennem årene opbygget tætte relationer til dominerende og relevante distributører, grossister og detailhandelskæder i mere end 30 lande primært i Europa.


Jeg har mere end 15 års erfaring med internationalt salg og opbygning af eksport markeder. Jeg agerer hjemmevant i kommunikation og forhandling med udenlandske samarbejdspartnere og har især erfaring med at afdække udvalgte markeder og få hul igennem til "de rigtige" distributører. 


Som person tænker jeg i forretningsudvikling og har en strategisk, seriøs og målrettet tilgang til opgaverne. Andre betragter mig som en respekteret, ansvarlig og beslutningsdygtig person med stort overblik og en høj grad af empati.


Lad mig være dit ansigt udadtil og udvikle din eksportforretning. Jeg kan tilbyde dig og din virksomhed at gøre brug af mit enorme netværk, mine opbyggede relationer og mine kompetencer inden for eksport. Sammen kan vi specificere et forløb med mig som din freelance sælger i en given periode tilpasset dine ønsker og behov.


Med hjertet på rette sted


Som person er jeg meget ærlig og yderst dedikeret omkring mine opgaver. Jeg formår at komme i mål med mine projekter på min egen målrettede og vedholdne facon. Jeg giver af mig selv og får mine kunder helt ind under huden.


Privat bor jeg i Hobro sammen med René, og vi har 3 sønner. Jeg elsker lange løbeture helst i skoven eller langs Mariagerfjord. Jeg ynder også at dyrke yoga og er selv yogainstruktør. 


Jeg foretrækker økologi både i mine fødevarer og personlig pleje produkter. Jeg lever sundt, men der er bestemt også plads til et godt glas vin. 


 








Mine services

Indledende ydelser, eksempler:


  • Afklaring af situation, markeder og salgskanaler. Jeg agerer inden for økologiske og naturlige produkter.
  • Produktkendskab, USP's og identificering af målgruppe
  • Salgsmateriale tilpasset internationale markeder
  • Kontakt til netværk og potentielle kundeemner / dialog
  • Fremsendelse af prøver
  • Booking og afholdelse af indledende møder
  • Evt. messeplanlægning og deltagelse fra min side
  • Tæt opfølgning og  afklaring af evt.  opstartshindringer. 

Vores videre samarbejde, når dit produkt er solgt ind på et givent marked, eksempler:


  • Jeg håndterer fortsat den daglige kundekontakt (forestår KAM arbejdet)
  • Udarbejdelse af markedsførings- og kampagneplaner med kunden
  • Præsentation af nyheder og fremsendelse af prøver
  • Booking og afholdelse af møder
  • Lokal messedeltagelse i samarbejde med distributør

Samarbejdspartnere

Kontakt Højen Organics